Den enkelte er afhængig af helheden

oktober 22, 2006

Kristeligt Fagblad – Lagt på nettet den 19. oktober 2006 kl. 00:00

KULTURHISTORIE: “Det faderløse samfund” er et uhyre velskrevet og vægtigt forsvar for konservatismen som ideologi.

Af Henrik Dahl

For at springe direkte til konklusionen: “Det faderløse samfund” af Henrik Jensen er en fremragende bog. I almindelighed vil jeg anbefale den varmt til enhver samfunds- og historieinteresseret læser, og i særdeleshed vil jeg anbefale bogen til den læser, som er træt af forurettede analyser af de mikroskopiske fortrædeligheder, man kan komme ud for i den øvre middelklasse. At der ikke er slutstillinger nok til alle. At (den tredje) verdens elendighed kan give rige mennesker dårlig samvittighed. At demokratiet undertiden medfører en regering, man ikke har stemt på.

Henrik Jensens bog er stemt i en alvorligere tone end den fashionable forurettelse og forargelse. Den handler om, hvordan et samfund, der var styret af “faderlige” værdier som skyld, pligt og straf i løbet af det 20. århundrede udviklede sig til et samfund, der var styret af “moderlige” værdier som tilgivelse, rettighed og omsorg. Man kunne spørge sig selv, om det ikke var godt? Og begrundelsen for spørgsmålet kunne være, at umiddelbart lyder de moderlige værdier nytestamentlige, hvor de faderlige lyder gammeltestamentlige.

Men til det ville Henrik Jensen svare nej. Forudsætningen for et solidarisk samfund er og bliver, ville han fortsætte, at det enkelte individ erkender ikke blot sin forbindelse til, men direkte sin afhængighed af helheden. Det gælder både den politiske helhed, som omfattes af alle nulevende medborgere, og den psykologiske helhed, der omfattes af slægtens afdøde, nulevende og endnu ufødte medlemmer. Forstår individet ikke sin forbundethed og afhængighed, er vejen banet for nutidens hedonistiske massesamfund, hvor det ikke længere gælder om at gøre mod andre, hvad du vil, de skal gøre for dig, men om at gøre det mod de andre, før de gør det imod dig.

Læs resten af dette indlæg »


Farmand i opløsning

oktober 22, 2006

Berlingske Tidende – 19. oktober 2006 kl. 03:30

Af: Mikael Jalving

Forfatteren til »Det faderløse samfund« efterlyser stærkere fædre i dagens samfund. Mødrene har snuppet magten ved hjælp af bløde værdier, og det har medført et samfund med langt større vægt på rettigheder end pligter, mener han.

I klasseværelset sidder drengene på de bageste rækker eller langs væggene og grynter lidt. De skal ikke nyde noget af at være i centrum. Så er det helt anderledes med pigerne. De sidder forrest, rækker hånden op, taler og lader til at have styr på alt. Beskrivelsen kommer fra historikeren Henrik Jensen, lektor ved RUC siden 1977 og forfatter til bogen »Det faderløse samfund«, der udkommer i dag. I bogen analyserer forfatteren, hvordan fadermyndigheden i hans øjne er blevet svækket i Europa i løbet af de seneste hundrede år. Hvor der før var tale om traditionelt faderlige værdier – pligt, hierarki, ansvar, skyld og arbejdsomhed – lever vi nu med traditionelt moderlige værdier i vores samfund. Det betyder, at ord som omsorg, nærhed, inddragelse, følsomhed og terapi kommer først – »alle de ting, der løber ud af moderskabet,« som han siger.Når moderligheden tager magten fra faderligheden, lades sønnerne i stikken, mener Henrik Jensen. Det er derfor, de sidder bagest i klasseværelset eller auditoriet.

»Sønnerne er rygvendte og selvoptagede og opdyrker med tiden det maskuline i stedet for det faderlige.«

Læs resten af dette indlæg »


Den anden moder

oktober 22, 2006

Weekendavisen 13.  oktober  2006, 2 sektion, bøger, side 8
 
Interview. »Man får en fornemmelse af samfundet som bestående af lutter små fuglereder med sultne fugleunger i.« Historikeren Henrik Jensen om rettighedskulturen og om faderen som …
 
Af Joakim Jakobsen
 
På torsdag udsender historikeren Henrik Jensen sin nye bog Det faderløse samfund. Her udpeger RUC-lektoren velfærdsstatens paradoks: den skulle værne den enkelte inden for fællesskabet – men fællesskabet er forduftet i velfærdsstatens succes, så den i stedet tynges af vrantne enkeltindivider i »en verden af skuffede rettighedsbærere. En verden af ofre.«

Årsagen er ifølge Henrik Jensen et langstrakt historisk forløb, der med særskilt effektivitet i det 20. århundrede har undermineret faderrollen. Kedelige faderspecialer som pligt, løftede pegefingre og ansvar for helheden er makuleret i den samfundsmæssige ubalance, hvor moderomsorgens sikring af behovstilfredsstillelse og selvrealisering har sejret. Denne rettighedskultur har erobret borgernes sjæle, så vi i infantil krævetrang har mistet almenvellet af syne. Så fik vi dén.

Læs resten af dette indlæg »


Kvindelige værdier slog alfa-hannen ihjel

oktober 22, 2006

28. august 2006 kl. 03:30

Kvindelige værdier slog alfa-hannen ihjel
Af: Morten Sørensen, Stud.scient.pol.
Alfa-hannen er død, fordi kvinderne kynisk og målrettet har udnyttet deres politiske og kommercielle magt til at monopolisere de offentlige værdier og diktere valg og beslutninger på vegne af fællesskabet. Det har tvunget manden til at svigtealfa-hannen og fortsætte med et liv i ufrihed og skam.

Læs resten af dette indlæg »