Feminisering bag DRs byggefiasko?

oktober 11, 2008

Fra dagens leder på 180 grader, Kvinder på DR-byggepladsen :

Var det en medvirkende årsag til, at Danmarks Radios byggeri i Ørestaden overskred alle budgetter og skabte økonomisk smalhals i mediemastodonten, at der var mange ukvalificerede kvinder ansat i byggeledelsen? Vi har ingen anelse om det, men når spørgsmålet overhovedet kan stilles, så skyldes det DR’s offentligt formulerede politik om, at kvalifikationer ikke er det eneste afgørende, når man skal udvælge ledere – man finder det også vigtigt, at der er et vist antal kvinder i ledelsen. Under byggeriet ligefrem pralede DR med, hvor mange kvinder der var ansat til at styre det. Man opfordrede pressen til at skrive om det, og lavede også et tv-afsnit om byggeriet, som var dedikeret til at vise de kvindelige byggeledere frem.

Lederen slutter med det ledende spørgsmål:

Ville DR’s ledelse mon stige på et fly, som reklamerede med, at det var konstrueret og sat sammen af 50 procent kvinder? Eller foretrækker man et fly fra en producent, der bare ansætter de bedst egnede?

Læs også:

For fire år siden: DR pralede med dygtige kvinder – i byggeledelsen


Hvor er den hvide mand?

oktober 31, 2006

Forsiden af Urban 30. okt 2006. Notits om at de højre uddannelser har 3/4 kvinder. En anden notits om at man må importere arbejdskraft fra udlandet til de traditionelle kvindejobs.

femi-akademikere 

Link til hele forsiden: Urban 20061030


Karrierekvinder knopskyder

oktober 31, 2006

Karrierekvinder vil have børn – måske en mand

Af ULLA NØRBY

Offentliggjort 30.10.06 kl. 10:00

Mænd må oppe sig, hvis de vil score en karrierekvinde og få børn med hende. Kan selv–typen er klar til at blive enlig mor.

For første gang er der nu gennemført en undersøgelse af, hvorfor stadig flere højtuddannede kvinder pænt oppe i årene vælger at få frosset deres æg ned.

40 pct. af de kvinder, som indgik i undersøgelsen foretaget på Mount Sinai School of medicin i New York er ”helt klart parat til at få deres æg befrugtet med donorsæd og siden klare sig som alene-mor.

En mand? Tja…
Andre 40 pct. var lidt i tvivil om, hvorvidt en mand og far indgik i karriereplanlægningen, hvorimod kun 20 pct. afviste at blive enlig i forældrerollen.

Undersøgelsen, som refereres af China Daily, omfatter et nærmere interview med 20 af kvinderne, som var i gennemsnit 38 år.

Tidspres
Halvdelen følte, at deres biologiske ur pressede dem til at få udtaget og frosset æg, mens de stadig var fertile.

Mange af de højtuddannede kvinder brugte fryse-metoden for ikke at føle sig presset til at finde en mand, mens de stadig kan få børn.

http://epn.dk/international/article6551.ece


Mænd gider ikke shoppe

oktober 25, 2006

Offentliggjort 25.10.06 kl. 08:27

Mænd kan ikke lokkes til at shoppe, så længe alt er indrettet til købelystne kvinder.

Det er den ikke-overraskende konklusion på en australsk undersøgelse af ældre, købestærke mænds forhold til at shoppe. Modviljen skyldes i høj grad, at shoppe-verdenen ignorerer denne gruppes behov.

Det samme gør sig gældende i danske butikker, melder fremtidsforsker med speciale i forbrug, Carsten Bech.

»Butikskoncepter indrettes i høj grad efter kvinder, og det skræmmer mændene væk. Der ligger jo ikke noget på Y-kromosomet, der gør, at mænd ikke kan shoppe,« siger han til morgenavisen 24timer.

Carsten Bech undrer sig over, at der ikke bliver gjort mere for at få fat i mændene, for eksempel ved at tænke dem med i indretningen af butikkerne. Køn er nemlig afgørende for, hvad vi gerne vil købe og hvor.

»Kvinderne får en oplevelse, men den almindelige gennemsnitsmand er overset. Gør det enkelt og nemt, og sørg for en informativ hjemmeside, så de kan finde ud af det meste hjemmefra,« siger Carsten Bech.

Men ifølge direktør i reklamebureauet Kunde og Co, Jesper Kunde, skal den ældre mand ikke regne med, at butikkerne begynder at smiske for ham med indretningen – han er nemlig fortabt.

»Mænd er meget svære at få fat på. Egentlig er et stormagasin, hvor de kan få det hele på een gang, det bedste. Men de mange afdelinger kan de ikke lide. Og den ældre mand nægter at gå derind,« siger Jesper Kunde til morgenavisen 24timer.

EPN


Den enkelte er afhængig af helheden

oktober 22, 2006

Kristeligt Fagblad – Lagt på nettet den 19. oktober 2006 kl. 00:00

KULTURHISTORIE: “Det faderløse samfund” er et uhyre velskrevet og vægtigt forsvar for konservatismen som ideologi.

Af Henrik Dahl

For at springe direkte til konklusionen: “Det faderløse samfund” af Henrik Jensen er en fremragende bog. I almindelighed vil jeg anbefale den varmt til enhver samfunds- og historieinteresseret læser, og i særdeleshed vil jeg anbefale bogen til den læser, som er træt af forurettede analyser af de mikroskopiske fortrædeligheder, man kan komme ud for i den øvre middelklasse. At der ikke er slutstillinger nok til alle. At (den tredje) verdens elendighed kan give rige mennesker dårlig samvittighed. At demokratiet undertiden medfører en regering, man ikke har stemt på.

Henrik Jensens bog er stemt i en alvorligere tone end den fashionable forurettelse og forargelse. Den handler om, hvordan et samfund, der var styret af “faderlige” værdier som skyld, pligt og straf i løbet af det 20. århundrede udviklede sig til et samfund, der var styret af “moderlige” værdier som tilgivelse, rettighed og omsorg. Man kunne spørge sig selv, om det ikke var godt? Og begrundelsen for spørgsmålet kunne være, at umiddelbart lyder de moderlige værdier nytestamentlige, hvor de faderlige lyder gammeltestamentlige.

Men til det ville Henrik Jensen svare nej. Forudsætningen for et solidarisk samfund er og bliver, ville han fortsætte, at det enkelte individ erkender ikke blot sin forbindelse til, men direkte sin afhængighed af helheden. Det gælder både den politiske helhed, som omfattes af alle nulevende medborgere, og den psykologiske helhed, der omfattes af slægtens afdøde, nulevende og endnu ufødte medlemmer. Forstår individet ikke sin forbundethed og afhængighed, er vejen banet for nutidens hedonistiske massesamfund, hvor det ikke længere gælder om at gøre mod andre, hvad du vil, de skal gøre for dig, men om at gøre det mod de andre, før de gør det imod dig.

Læs resten af dette indlæg »


Farmand i opløsning

oktober 22, 2006

Berlingske Tidende – 19. oktober 2006 kl. 03:30

Af: Mikael Jalving

Forfatteren til »Det faderløse samfund« efterlyser stærkere fædre i dagens samfund. Mødrene har snuppet magten ved hjælp af bløde værdier, og det har medført et samfund med langt større vægt på rettigheder end pligter, mener han.

I klasseværelset sidder drengene på de bageste rækker eller langs væggene og grynter lidt. De skal ikke nyde noget af at være i centrum. Så er det helt anderledes med pigerne. De sidder forrest, rækker hånden op, taler og lader til at have styr på alt. Beskrivelsen kommer fra historikeren Henrik Jensen, lektor ved RUC siden 1977 og forfatter til bogen »Det faderløse samfund«, der udkommer i dag. I bogen analyserer forfatteren, hvordan fadermyndigheden i hans øjne er blevet svækket i Europa i løbet af de seneste hundrede år. Hvor der før var tale om traditionelt faderlige værdier – pligt, hierarki, ansvar, skyld og arbejdsomhed – lever vi nu med traditionelt moderlige værdier i vores samfund. Det betyder, at ord som omsorg, nærhed, inddragelse, følsomhed og terapi kommer først – »alle de ting, der løber ud af moderskabet,« som han siger.Når moderligheden tager magten fra faderligheden, lades sønnerne i stikken, mener Henrik Jensen. Det er derfor, de sidder bagest i klasseværelset eller auditoriet.

»Sønnerne er rygvendte og selvoptagede og opdyrker med tiden det maskuline i stedet for det faderlige.«

Læs resten af dette indlæg »


Den anden moder

oktober 22, 2006

Weekendavisen 13.  oktober  2006, 2 sektion, bøger, side 8
 
Interview. »Man får en fornemmelse af samfundet som bestående af lutter små fuglereder med sultne fugleunger i.« Historikeren Henrik Jensen om rettighedskulturen og om faderen som …
 
Af Joakim Jakobsen
 
På torsdag udsender historikeren Henrik Jensen sin nye bog Det faderløse samfund. Her udpeger RUC-lektoren velfærdsstatens paradoks: den skulle værne den enkelte inden for fællesskabet – men fællesskabet er forduftet i velfærdsstatens succes, så den i stedet tynges af vrantne enkeltindivider i »en verden af skuffede rettighedsbærere. En verden af ofre.«

Årsagen er ifølge Henrik Jensen et langstrakt historisk forløb, der med særskilt effektivitet i det 20. århundrede har undermineret faderrollen. Kedelige faderspecialer som pligt, løftede pegefingre og ansvar for helheden er makuleret i den samfundsmæssige ubalance, hvor moderomsorgens sikring af behovstilfredsstillelse og selvrealisering har sejret. Denne rettighedskultur har erobret borgernes sjæle, så vi i infantil krævetrang har mistet almenvellet af syne. Så fik vi dén.

Læs resten af dette indlæg »