(…)
Når barnet kommer til verden, er familien berettiget til det særlige børnetilskud på 11.300 kroner om året skattefrit, som ellers var tiltænkt kvinder, som ved et “uheld” blev enlige mødre. Det svarer i de 18 år, som beløbet udbetales i, til godt 200.000 kroner, som andre familier ikke får. Og det gælder uanset om barnets moder er alene eller faktisk har en partner, der udfylder rollen som forsørger.
(…)
“Man lavede det i sin tid for kvinder, der var kommet galt afsted. Det er ikke tilfældet, når man bliver kunstigt befrugtet. Så kan det ikke komme bag på nogen, at man ikke kender faderen,” siger Rene Christensen, familieordfører for Dansk Folkeparti.
(…)
Flere bliver inseminerede
Siden loven trådte i kraft i 1987, er insemination med donorsæd blevet stadig mere almindeligt. Fra 2001 til 2007 blev antallet af børn af anonyme sæddonorer mere end fordoblet.
I januar 2007 blev det lovligt for enlige kvinder og lesbiske par at blive inseminerede på offentlige fertilitetsklinikker. Dette er en af grundene til væksten i antallet af inseminerede.
Fra 2006 til 2007 er der således sket en stigning på 1844 inseminationer, hvilket svarer til godt 29 procent.
Hullet i loven giver mulighed for, at ikke kun ressourcestærke enlige mødre, men også par kan få det særlige børnetilskud.
Hvis et par ikke er et par på papiret, kan de vente med at blive det, til efter kvinden er blevet befrugtet med donorsæd på lige fod med de enlige kvinder. Efterfølgende kan parret modtage det særlige børnetilskud, selv hvis de vælger at gifte sig.
Hvis parret tjener over et vist beløb om året, trækkes der 10% fra tilskuddet, men det særlige tilskud kan udelukkende frakendes hvis den insemineredes partner adopterer donorbarnet.
Karrieremødre
Selvom det umiddelbart er inseminerede par, der ser ud til at have mindst behov for det særlige børnetilskud, har den typiske inseminerede enlige kvinde også sjældent behov for det.
“De er veluddannede og har gode menneskelige ressourcer. Det er de kvinder, som har overskud til at forsørge et barn, der vælger at tage graviditeten alene,” siger Ursula Benthin-Ley, fertilitetslæge og indehaver af klinikken Dansk Fertilitetsklinik på Frederiksberg.
Stadig flere enlige karrierekvinder vælger at blive kunstigt befrugtede for at blive mødre, mens deres biologiske ure stadig tikker. Manden kan altid komme senere.
For disse kvinder er det sjældent nødvendigt med kompensation for den fraværende fader. Selvom der på længere sigt kan opstå et behov for en mand i hjemmet, savnes han ikke økonomisk.
(…)